Bedøvelsesprocedure i forbindelse med operation af dit kæledyr.
Inden bedøvelsen bliver dit kæledyr undersøgt bl.a bliver det vejet og der lyttes på hjertet.
På seniordyr, syge dyr eller i særlige tilfælde laves der en blodprøve inden bedøvelsen.
Første del af bedøvelsen består af en beroligende sprøjte, hvor dit kæledyr bliver lidt træt i løbet af nogle minutter.
Dit kæledyr bliver herefter løftet op på operationsbordet og ligger godt og varmt på et varmetæppe. Der ligges et venekateter, hvori der gives mere bedøvelse.
Når dyret sover tungt, får den en slange ned i halsen, så der er sikret frie luftveje og hvorigennem der gives ilt.
Dyret bliver herefter koblet til et overvågningsapperat som bl.a. måler puls og blodtryk under bedøvelsen.
Operationsstedet bliver klippet, vasket og desinficeret og dyrlægen opererer. Undervejs vurderes dyrets bedøvelse hele tiden både manuelt og via overvågningsmaskinen, så vi sikrer, at det sover godt og sikkert.