Det er vigtigt at bekæmpe lopper på dine dyr, da de kan give dyret allergi samt overføre bændelorm til det. Lopper kan også bide mennesker, men lægger kun æg hos katte og hunde.
Om lopper
Lopper er hoppende, smalle, brunsorte parasitter, der kan blive op til 3mm lange. Lopperne lever på katten eller hunden, hvor den suger blod og lægger æg. Den voksne loppe lever kun få timer udenfor værtsdyret. Æggene spredes i omgivelserne, klækkes og bliver til larver. Larverne forpuppes og den voksne loppe udklækkes herfra. Pupperne kan overleve i op til et halvt år!
En loppe ligger 30-50 æg om dagen og på 3 uger kan 5 lopper blive til 6000 efterkommere!
Har min hund/kat lopper?
Kløe på hunden/katten samt loppestik på ejeren er de almindeligste tegn på lopper.
Den bedste måde at undersøge om katten/hunden har lopper, er ved at rede den med en loppekam. Hos kattene findes lopperne oftest omkring halsen og hos hundene på lænden.
Loppeafføring er små, sorte gryn, som bliver rødbrune, når de gøres våde på hvidt papir.
De levende lopper er nemme at få øje på, når man fanger dem med loppekammen.
Når lopperne bider, kan der afsondres spyt, som kan give en allergisk reaktion.
Dette medfører ofte kraftig kløe, infektion og sår, hvilket kan kræve behandling hos dyrlægen.
Lopper - hvad kan jeg gøre?
- Alle hunde og katte i hjemmet skal behandles med et loppemiddel efter dyrlægens anvisninger
- Hunde- og kattetæpper o.lign. vaskes ved 60 grader
- Støvsug grundigt – også i bilen. Husk at smide støvsugerposen ud bagefter.
- Undgå smitte fra andre hunde og katte.
Om flåter
Skovflåten (Ixodes ricinus) er en mide. De betegnes ofte som tæger, hvilket er ukorrekt, idet tæger er insekter, mens miderne hører til blandt spindlerne sammen med bl.a. edderkopperne.
Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr, og den er nødt til at have to (hannen) eller tre blodmåltider (hunnen) i sit liv. Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvorefter den fordøjer blodet.
Så kravler den op i lav vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer. Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. pindsvin, fasan, hund og kat og det tredje helst fra en hjort eller – til nød – katte, hunde og mennesker. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun mellem 1.500 og 2.000 æg under nedfaldne blade.
Da skovflåter er meget følsomme overfor udtørring, er de mest almindelige i egentlig skov, men de kan dog også findes i krat, moser og skove, hvor der er konstant fugtig luft.
Problemet med skovflåten er ikke, at den skal bruge blod. Det gør ingen synderlig skade, selv om der kan findes flere end 200 voksne flåter på ét enkelt rådyr. Det er langt værre, at skovflåten kan få skadegørende mikroorganismer i sig fra en smittet vært.
Disse organismer kan så senere overføres til den næste vært. På den måde kan mennesker og dyr blive smittet med alvorlige sygdomme: f.eks. Borrelia og Anaplasma.