I løbet af fødslen "fødes" moderkagerne også. De kommer ikke altid sammen med den enkelte hvalp, men kan komme flere af gangen. Hold gerne øje med om antallet af moderkager matcher antallet af hvalpe i den sidste ende. Ofte spiser tæverne moderkagerne, det er helt normalt, men det bør begrænses en smule ved store kuld, da det ellers kan resultere i en gang diarre.
Efter fødslen vil tæven have lidt udflåd fra skeden. Udflådet er brunligt og ikke ildelugtende og aftager for helt at stoppe i løbet af 4-6 uger efter fødslen. Hvis udflådet bliver ildelugtende (betændt) og/eller hvis tæven bliver slap og får feber, så skal dyrlægen kontaktes, da tæven kan have fået en behandlingskrævende infektion i livmoderen.
De første par uger efter fødslen er tæven i risiko for at komme til at lide af kalkmangel (eklampsi). De almindeligste symptomer er svaghed, nervøsitet, halsen, savlen, stivhed og i udtalte tilfælde også kramper. Tæven behandles med en calciumindsprøjtning under huden. Lidelsen kan forebygges ved at give tæve kalktabletter i begyndelsen af diegivningsperioden samt et godt hvalpefoder. Giv ikke kalktilskud under drægtigheden da dette paradoksalt nok øger risikoen for eklamsi.
Pasning og pleje hvalpene
Kort tid efter fødslen vil hvalpene søge en dievorte for at sutte den første vigtige råmælk. Råmælken er fyldt med gode næringsstoffer og vigtige antistoffer, som styrker hvalpens immunforsvar.
Tæven og hvalpene skal have ro efter fødslen, så diegivningen kan komme godt igang. Undtagelsesvis kan det være nødvendigt at hjælpe hvalpene hen til en dievorte, men ofte klarer tæve og hvalpe det selv. Hvalpene må ikke blive kolde.
Ofte er tæven rigtig dygtig til at passe sine hvalpe og indblanding er sjældent nødvendigt. Det er dog tilrådeligt at veje hvalpene dagligt, så deres udvikling kan følges. Det er normalt at fødselsvægten falder lidt det første døgn, men derefter bør der være en konstant stigende vægtkurve for alle hvalpene. Hvis hvalpene ligner hinanden meget, kan det være en god ide at give dem halsbånd på i forskellige farves eller give dem en lille klat neglelak i forskellige farver på pelsen i nakken eller på ryggen.
Normalt har tæven masser af mælk. Kirtler der ikke suttes på, kan blive spændte og ømme. Mælkekirtlen kan varmes med et varmt håndklæde eller lignende og efterfølgende masseres. Læg derefter gerne den mest forslugne hvalp til den pågældende kirtel, så kirtlen holdes igang.
Efter et par dage tørrer navlestrengen ind og falder af og på 10-12 dagen åbnes hvalpene øjne.
Ved 3-4 ugers alderen kommer der mere liv i hvalpene og de begynder at søge udfordringer udenfor fødekassen. Nu begynder den vigtige socialiseringsperiode hvor hvalpene introduceres til verden omkring dem. De bør fra nu af dagligt være i kontakt med mennesker og sanse omgivelserne. F.eks høre lydene fra støvsugeren, fjernsynet, gå på forskelligt underlag mm. Introduktionen skal ske i hvalpenes tempo, husk at de dog fortsat har brug for hyppige hvile/sove pauser. Socialiseringsperioden løber helt frem til hvalpen er 12-16 uger og bør derfor fortsætte når hvalpene fra 8 ugers alderen flytter "hjemmefra".
Fra 4 ugers alderen begynder hvalpene at interessere sig for fast føde og det er tid til at introducere dem for et godt hvalpefoder (f.eks det foder som tæven får). I takt med at hvalpene vokser øges fodermængden, ofte er der på foderposen en god fodringsvejledning.
I følge lovgivningen skal alle hvalpe ID-mærkes med chip inden de bliver 8 uger. Dette kan foregå hos dyrlægen eller hos certificeret hundemærker. Inden hvalpen forlader hjemmet, anbefales det at den vaccineres og bliver sundhedsundersøgt. Dette kan evt ske i forbindelse med chipmærkningen.