Drægtighed og fødsel, hund​

Drægtighed

I slutningen af den blødende del af tævens løbetid og de efterfølgende dage er hunden højløbsk og dermed villig til parring.​ Det er her der skal passes ekstra på, hvis uønsket drægtighed skal forhindres.
​
Hvis tæven parres ved et uheld er der mulighed for at afbryde drægtigheden ved at give tæven abortsprøjter. Abortsprøjterne gives to gange med 24 timers interval. Gives sprøjterne tidligt i drægtigheden er det uden gene for tæven. Vær dog opmærksom på at der en risiko for at tæven allerede kommer i brunst igen efter 2-3 måneder.
​
Ønsker du at din hund skal parres kan det optimale parringstidpunkt bestemmes ved hjælp af blodprøver samt prøver fra skeden. Kontakt klinikken i starten af din hunds blødningsperiode, så vi sammen kan lægge en plan.
​
Det anbefales ikke at lade tæven parre i første løbetid. Efter tævens 5.-6. leveår stiger risikoen for komplikationer under og efter fødslen.
​
Drægtigheden varer fra 58-68 dage med et gennemsnit på 63 dage.
​
Fra 4. uge kan drægtigheden påvises ved hjælp af ultralydsscanning. I forbindelse med scanningen kan antallet af hvalpe vurderes men ikke bestemmes præcist. Ønskes en præsis bestemmelse af antallet af hvalpe, kan dette laves ved hjælp af røntgen i slutningen af drægtigheden.
​
Fra 6. uge ses ofte at farven på tævens dievorter kan ændre sig en smule til svagt rosa. Afhængigt af antallet af hvalpe i livmoderen vil bugen tiltage i omfang.
​
Hos drægtige tæver kan ses en aktivering af spolormelarver der ellers har ligget i dvale. Disse larver vandrer ned til livmoderen og over i fostrene. Efter fødslen vandrer larverne ligeledes til mælkekirtlerne og overføres til hvalpene via mælken. Derfor anbefales det at give tæven ormekur dage 56, 57 og 58 i drægtigheden og derefter sammen med hvalpene når disse er hhv 3, 5 og 7 uger gamle.
​
Omkring dag 45 anbefales det at skifte tævens almindelige foder ud med hvalpefoder. Fortsat i afmålte mængder så tæven ikke bliver for tyk inden fødslen. Hos en overvægtig tæve kan der ses fedtophobning i bækkenet, hvilket kan besværliggøre fødslen.
​
I løbet af de sidste par uger af drægtigheden øges tævens bugomfang gradvist og mælkeproduktionen begynder så småt.
​
Mindst én uge før forventet fødsel introduceres tæven til fødestedet/fødekassen. Her vil hun begynde at udvise redebygningsadfærd ved typisk af skrabe og grave i tæpperne.
​
Fødedagen kan forudsiges ved at måle tævens temperatur. Ca. én uge før forventet fødsel måles tævens temperatur dagligt med et "mennesketermometer", som føres ca. 2 cm ind i endetarmen i ca. to minutter. Når temperaturen ligger 1-1½ grad under det normale, vil fødslen gå i gang i løbet af det næste døgn.

​

Fødsel

Fødslen starter med at livmoderhalsen langsomt åbnes, dette kaldes opblokningsperioden. Tæven er normalt urolig, uden appetit og kan kaste op. Opblokningsfasen varer typisk 6-12 timer. Det er vigtigt at hunden får ro og ikke stresses unødigt.

​

Efterhånden som livmoderhalsen åbner sig så vil den første hvalp stille og roligt glide ind i livmoderhalsen og uddrivningsfasen vil begynde. Veerne bliver kraftigere og mere regelmæssige og går efterhånden over i egentlige presseveer. Normalt vil den første hvalp fødes indenfor 1 time med presseveer og den anden indenfor 30 minutter med presseveer. Hvis en hvalp ligger forkert eller er for stor til at kunne passere bækkenåbningen, så vil tæven presse i længere tid uden, at der sker noget og det er tid at ringe til en dyrlæge. I nogle tilfælde vil dyrlægen kunne rette hvalpen ud, så den kan fødes normalt, andre gange kan det være nødvendigt at lave et kejsersnit.

​

Mellem hver enkelt hvalp hviler tæven sig. Hvileperioden kan vare i op til 3 timer, men går der længere tid, så kontaktes dyrlægen. Fødslen er gået i stå og dyrlægen vil vurdere om årsagen er en hvalp, der ikke kan komme ud eller om tævens veer er blevet for svage. Hvis veerne er blevet for svage, gives vestimulerende medicin. Hvis tæven har presseveer, så må der maks. gå 30 min før hvalpen fødes ellers kontaktes dyrlægen.

​

Hvalpen fødes omgivet af et lag fosterhinder, som tæven bider itu. Samtidig bides navlestrengen over. Hvalpen kan herefter begynde at trække vejret og vejrtrækningen stimuleres af, at tæven slikker hvalpen. Hvis tæven ikke tager sig af hvalpen kan ejer åbne fosterhinderne og klippe navlestrengen over ca. 3 cm fra hvalpens maveskind. Hvalpen tørres herefter med et håndklæde og dens mund suges fri for slim med en engangssprøjte eller ligende.

I løbet af fødslen "fødes" moderkagerne også. De kommer ikke altid sammen med den enkelte hvalp, men kan komme flere af gangen. Hold gerne øje med om antallet af moderkager matcher antallet af hvalpe i den sidste ende. Ofte spiser tæverne moderkagerne, det er helt normalt, men det bør begrænses en smule ved store kuld, da det ellers kan resultere i en gang diarre.

​

Efter fødslen vil tæven have lidt udflåd fra skeden. Udflådet er brunligt og ikke ildelugtende og aftager for helt at stoppe i løbet af 4-6 uger efter fødslen. Hvis udflådet bliver ildelugtende (betændt) og/eller hvis tæven bliver slap og får feber, så skal dyrlægen kontaktes, da tæven kan have fået en behandlingskrævende infektion i livmoderen.

​

De første par uger efter fødslen er tæven i risiko for at komme til at lide af kalkmangel (eklampsi). De almindeligste symptomer er svaghed, nervøsitet, halsen, savlen, stivhed og i udtalte tilfælde også kramper. Tæven behandles med en calciumindsprøjtning under huden. Lidelsen kan forebygges ved at give tæve kalktabletter i begyndelsen af diegivningsperioden samt et godt hvalpefoder. Giv ikke kalktilskud under drægtigheden da dette paradoksalt nok øger risikoen for eklamsi.

​

​

Pasning og pleje hvalpene

Kort tid efter fødslen vil hvalpene søge en dievorte for at sutte den første vigtige råmælk. Råmælken er fyldt med gode næringsstoffer og vigtige antistoffer, som styrker hvalpens immunforsvar.

​

Tæven og hvalpene skal have ro efter fødslen, så diegivningen kan komme godt igang. Undtagelsesvis kan det være nødvendigt at hjælpe hvalpene hen til en dievorte, men ofte klarer tæve og hvalpe det selv. Hvalpene må ikke blive kolde.

​

Ofte er tæven rigtig dygtig til at passe sine hvalpe og indblanding er sjældent nødvendigt. Det er dog tilrådeligt at veje hvalpene dagligt, så deres udvikling kan følges. Det er normalt at fødselsvægten falder lidt det første døgn, men derefter bør der være en konstant stigende vægtkurve for alle hvalpene. Hvis hvalpene ligner hinanden meget, kan det være en god ide at give dem halsbånd på i forskellige farves eller give dem en lille klat neglelak i forskellige farver på pelsen i nakken eller på ryggen.

​

​Normalt har tæven masser af mælk. Kirtler der ikke suttes på, kan blive spændte og ømme. Mælkekirtlen kan varmes med et varmt håndklæde eller lignende og efterfølgende masseres. Læg derefter gerne den mest forslugne hvalp til den pågældende kirtel, så kirtlen holdes  igang.

​

Efter et par dage tørrer navlestrengen ind og falder af og på 10-12 dagen åbnes hvalpene øjne.

​

Ved 3-4 ugers alderen kommer der mere liv i hvalpene og de begynder at søge udfordringer udenfor fødekassen. Nu begynder den vigtige socialiseringsperiode hvor hvalpene introduceres til verden omkring dem. De bør fra nu af dagligt være i kontakt med mennesker og sanse omgivelserne. F.eks høre lydene fra støvsugeren, fjernsynet, gå på forskelligt underlag mm. Introduktionen skal ske i hvalpenes tempo, husk at de dog fortsat har brug for hyppige hvile/sove pauser. Socialiseringsperioden løber helt frem til hvalpen er 12-16 uger og bør derfor fortsætte når hvalpene fra 8 ugers alderen flytter "hjemmefra".

​

Fra 4 ugers alderen begynder hvalpene at interessere sig for fast føde og det er tid til at introducere dem for et godt hvalpefoder (f.eks det foder som tæven får). I takt med at hvalpene vokser øges fodermængden, ofte er der på foderposen en god fodringsvejledning.

​

I følge lovgivningen skal alle hvalpe ID-mærkes med chip inden de bliver 8 uger. Dette kan foregå hos dyrlægen eller hos certificeret hundemærker. Inden hvalpen forlader hjemmet, anbefales det at den vaccineres og bliver sundhedsundersøgt. Dette kan evt ske i forbindelse med chipmærkningen.​​